Kulstofmolekylsigter kan samtidig adsorbere ilt og nitrogen fra luften, og deres adsorptionskapacitet øges med stigende tryk. Endvidere er der ved samme tryk ingen signifikant forskel i ligevægtsadsorptionskapaciteten af oxygen og nitrogen. Derfor er det vanskeligt at opnå effektiv adskillelse af ilt og nitrogen udelukkende baseret på trykændringer. Ved yderligere at overveje adsorptionshastigheden kan adsorptionsegenskaberne for oxygen og nitrogen imidlertid effektivt skelnes.
Iltmolekyler er mindre i diameter end nitrogenmolekyler og diffunderer derfor hundredvis af gange hurtigere. Som følge heraf adsorberer kulstofmolekylærsigter ilt meget hurtigt og når over 90 % adsorption på cirka et minut. På dette tidspunkt er nitrogenadsorptionskapaciteten kun omkring 5%, hvilket betyder, at adsorptionen primært er oxygen, mens resten overvejende er nitrogen. Hvis adsorptionstiden styres inden for et minut, kan oxygen og nitrogen således indledningsvis adskilles. Med andre ord opnås adsorption og desorption gennem trykforskel: Adsorption opstår, når trykket stiger, og desorption opstår, når trykket falder. Forskellen mellem oxygen og nitrogen er baseret på forskellen i deres adsorptionshastigheder, opnået ved at kontrollere adsorptionstiden. Ved at holde tiden meget kort adsorberes oxygen fuldt ud, før nitrogenadsorption sker, hvilket stopper adsorptionsprocessen.